Politiske anbefalinger
Retfærdighed for fællesskabets penge
Fællesskabets penge er udsatte
Fællesskabets penge skal ikke gå til social dumping og arbejdskriminalitet. Det danske arbejdsmarked er i stigende grad kendetegnet ved udenlandsk arbejdskraft i en lang række sektorer. Desværre betyder det også, at offentlige penge alt for ofte ender med at bidrage til social dumping og arbejdskriminalitet. Traditionelt har byggeriet særligt været udsat. Det er således ofte ifm. anlægsinvesteringer, at kommuner eller andre offentlige institutioner ender med at støtte social dumping eller arbejdskriminalitet. Problemet breder sig dog, og det bliver relevant på flere områder også velfærdsområder såsom socialområdet.
Kommuner, regioner, offentligt ejede selskaber og offentlige myndigheder bruger samlet milliarder hvert år på indkøb, service og andre ydelser ved private leverandører. Det er vigtigt, at der ved disse leverandører er styr på løn- og arbejdsvilkår, hvilket naturligvis sikres bedst gennem klausuler. Klausulerne kan dog ikke stå alene. Kontrollen af dem er essentiel, eftersom det desværre ikke er en selvfølge, at en leverandør følger klausulerne. For at kontrollen kan være effektiv, kræver det også egentlige enheder, der arbejder fast med dette. Det er ikke tilstrækkeligt, hvis opgaven løses efter behov af enkelte medarbejdere i en forvaltning eller lignende, som dermed ikke har det som primær arbejdsopgave. Arbejdsmarkedet, overenskomster og særligt de kreative metoder, som de brodne kar bruger til at snyde og svindle, kræver indsigt, samt et vedvarende arbejde.
Det er vigtigt, at der nu bliver sat fokus på området, og der lokalt iværksættes egentlige tiltag til at modvirke social dumping og arbejdskriminalitet.
Anbefalinger til beskyttelse af Fællesskabets Penge
Stærke klausuler for alle offentlige institutioner ifm. indkøb hos det private.
Klausulerne danner selve fundamentet for, at kommunen kan sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår ved leverandører, ud fra krav om,at forholdene mindst skal stemme overens med den mest repræsentative overenskomst på det pågældende område. Klausulerne skal tydeliggøre både mekanismer, der kan give en evt. kontrolenhed/kommunen mulighed for at sikre, at de overholdes, f.eks. ved krav om dokumentation inden for diverse frister. Klausulerne skal ligeledes opsætte tydelige og klare sanktioner ved overtrædelse, både for at afskrække de værste svindlere, men også for at sikre, at det ikke er gratis at begå social dumping og arbejdskriminalitet. Der skal selvfølgelig tages højde for at simple lønfejl kan ske, som ikke vil blive mødt af større sanktioner, ud over at medarbejdere får det, de skyldes.
Kontrol af klausulerne, enten via Københavns kontrolenhed eller lignende kontrolsamarbejde ml. kommuner, andre offentlige myndigheder og fællesskabsejede virksomheder
Klausuler kan ikke stå alene, der skal være kontrol. Klausulerne kan være nok så stærke. Men hvis det ikke kontrolleres, om de overholdes, mister de deres værdi. Vi mener at kontrolmodellen der er lavet i Københavns kommune, er den stærkeste model. Københavns kommunes kontrolenhed anvender risikobaserede, uanmeldte besøg hos mistænkelige leverandører. Det har vist sig at være en effektiv metode, som indfanger ca. 60-80 pct. af overtrædelserne ud af det samlede antal kontroller. Med en risikobaseret tilgang, der leder til fysiske besøg, sikres en bundsolid tilgang til at bekæmpe social dumping og arbejdskriminalitet for fællesskabets penge. Med tilgangen om at andre kommuner kan købe sig ind i kontrolenheden og blive en del af ”Hovedstadssamarbejdet mod social dumping”, mener vi, at løsningen ligger lige for – alle kommuner, forsyningsselskaber og offentligt ejede selskaber i hovedstaden skal kigge ind i samarbejdet. Således at der oparbejdes en stor og stærk enhed, der lokalt/regionalt kender til de brodne kar, kender faresignalerne ved leverandørernes tilbud og kan agere eksperter på et område, der hurtigt bliver teknisk tungt.
Vedvarende arbejde med at optimere og opdatere klausuler alt efter erfaringer og udviklingen på arbejdsmarkedet.
De kreative metoder for de værste brodne kar udvikler sig, dvs. der bliver fundet nye måder at lave arbejdskriminalitet og få fingrene endnu dybere i fællesskabets pengekasse. Hvilket gør kontrollen central, særligt også til at opdatere og tilpasse egne klausuler til de mønstre, der i arbejdsmarkedet og i forskellige sektorer. Det er vigtigt at der er et samspil mellem de oplevede realiteter fra kontrol, til det vedvarende arbejde med at opdatere og optimere klausuler.
Klausul om arbejdspladsadgang til faglige organisationer, særligt på bygge-/anlægsområdet.
Fagbevægelsen bidrager gerne til at opdage og afsløre social dumping, men det bliver ofte udfordret, særligt på bygge-/anlægsområdet, da byggeherrer nægter adgang for de faglige organisationer. Derfor er der behov for, at kommuner, regioner, bestyrelsesmedlemmer mv. sikrer fagbevægelsen adgang til byggepladserne
Begrænsning af leverandørkæder, særligt i bygge-/anlægsområdet.
Der findes i dag eksempler på leverandørkæder med op mod flere hundrede led af underleverandører. De lange kæder af underleverandører, er desværre ofte et tegn på, at der foregår social dumping eller arbejdskriminalitet. Det gør det samtidigt uigennemskueligt. Et tydeligt kendetegn ved de værste sager af social dumping og arbejdskriminalitet er ofte lange kæder af underleverandører. Dette gør sig også gældende ved leverandører til det offentlige. Kontrolenheden i København har ved flere lejligheder dokumenteret, hvordan netop disse lange og store kæder af leverandører ofte skjuler problemer i flere led af kæderne, og gør det uoverskueligt for hovedleverandører at sikre, at klausulerne overholdes. I Oslo har man begrænset kæderne til at være to, hvilket har virket mod social dumping og arbejdskriminalitet.
Stærkere vidensdeling og udelukkelse i det offentlige omkring leverandører der begår social dumping eller arbejdskriminalitet.
Det skal ikke kunne betale sig at begå systematisk social dumping og arbejdskriminalitet. Det er derfor vigtigt, at de nye redskaber til at udelukke konkrete leverandører bliver sat i brug. Derfor anbefaler vi, at de offentlige instanser deler erfaringer på tværs, så kriminelle leverandører udelukkes fra at byde på offentlige projekter. Dette vil styrkes betragteligt ved, at indgå i kontrolenheden i København
Forbyd eller begræns mandskabsbureauer, særligt for byggeriet.
Særligt udenlandsk arbejdskraft i bygge-/anlægssektoren er ofte ikke sikret en egentlig ansættelse, men bruges i mandskabsbureauer til at blive rykket rundt efter behov. Det er allerede nemt at hyre og fyre medarbejdere i byggeriet. For eksempel ansættes medarbejdere til konkrete opgaver på en akkord, hvorefter arbejdet ophører, når opgaven er færdig.
På trods af dette, stiger brugen af mandskabsbureauer, hvilket er bekymrende, da fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked er tilstrækkelig. Det har tidligere været forbudt at bruge vikar-/mandskabsbureauer, og hvis ikke et forbud på bygge-/anlægsområdet indføres nationalt, bør det fremgå af klausulerne.
Brug af Id-kort, særligt i udsatte brancher/sektorer, såsom byggeriet.
Id-kort bruges i mange europæiske lande til at bekæmpe udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft og arbejdskriminalitet, særligt i byggeriet. Modellen er simpel, hver medarbejder har et unikt kort, som pågældende bipper sig ind og ud med hver dag, for at sikre at det er rette medarbejdere på pladsen, rette arbejdstid og der skabes også et naturligt overblik over, hvem der kommer og går på pladsen. Byggepladser har ofte én indgang, hvilket gør, at det er relativt simpelt at rulle et Id-kort system ud. Københavns kontrolenhed har allerede udviklet to modeller for dette, alt afhængig af størrelsen på byggeprojektet. Det anbefales at alle kommuner, regioner, forsyningsselskaber og offentlige ejede selskaber bliver en del af hovedstadssamarbejdet og tilkøber Id-kort systemet.
Kontrol af virksomhedernes overenskomst og arbejdsforhold, når der bydes væsentligt lavere end andr
Selvom virksomhederne skriver under på kontrakter der indeholder de rigtige krav, er det nemlig ikke sikkert at de har forstået kravenes egentlige betydning for omkostningerne. I kombination med, at pris vægtes meget højt ved tildeling af opgaverne, er der risiko for retssager, konkurser og genudbud.
For at minimere denne risiko bør virksomheder, der byder ind med en væsentligt lavere pris på et udbud, blive screenet i forhold til, hvordan de er overenskomst dækket eller hvordan de lever op til de overenskomstmæssige krav som givet i ILO konvention 94.
Vi anbefaler, at dette integreres i udbudsprocessen, men kan understøttes af kontrolenheden.
Løbende vurdering af rammekontrakter i forhold til overenskomstdækning og ændringer i overenskomster.
Kommuner og regioner laver på flere områder rammekontrakter, som gælder en årrække. Dette kan være et problem, hvis væsentlige ting i overenskomsten ændrer sig eller nye områder på arbejdsmarkedet overenskomstdækkes. Alt i alt betyder det en risiko for, at kommuner og regioner ikke lever op til deres forpligtelser i ILO konvention 94 og laver socialdumping ved at presse virksomhederne med en relativ lav økonomisk ramme.
Det er derfor vigtigt at kommuner og regioner genvurderer rammekontrakterne ved overenskomst fornyelser og i de tilfælde, hvor nye områder af arbejdsmarkedet overenskomstdækkes. Vi anbefaler, at denne opgave ligeledes forankres i en kontrolenhed eller efterspørges i den tilkøbte fælleskommunale kontrolenhed. Samtidig opfordrer vi kommuner og regioner til altid at være åbne og opsøgende overfor dialog med arbejdsmarkedets parter.
God smag i munden på de mindre indkøb.
På nogle områder kan de være en administrativ udfordring at finde leverandører til mindre opgaver – så som restauranter og kursussteder - der har overenskomst eller lever op til de overenskomstmæssige krav. Vi anbefaler, at man i pålægger administration til generelt at søge hjælp til at finde gode samarbejdspartnere gennem fagbevægelsen, og i forhold til restauranter og kursussteder tager udgangspunkt i virksomhederne oplistet på okforhold.dk